Det er sært at tænke på at om blot fem dage er jeg på vej til Berlin. Om fem dage sidder jeg i en bus proppet med mennesker, hvoraf jeg frygter, at størstedelen vil være pensionister, som jeg i ti timer må holde ud. Jeg har i mit hoved udtænkt flere strategier til hvordan jeg kan nå hele vejen til Berlin uden at tale med en eneste af dem (tro ikke at jeg har noget imod ældre medborgere, jeg kan bare bedst lide at sidde for mig selv, og hvis de fleste ældre mennesker er ligesom mine bedsteforældre, så har jeg ikke meget at snakke med dem om). Jeg kunne fx låne en ildelugtende T-shirt fra nogle af mine venner som ser stort på personlig hygiejne, klæde mig i sort fra top til bund og se om jeg ikke kender nogen med et pighalsbånd. Jeg kunne også bare begrave mig i en bog og sætte et skilt i panden af mig selv: "vil ikke forstyrres!"
Men nøj jeg glæder mig. Jeg skal spankulere med af Ku-Damm sammen med min storebror, nyde aftenerne ved Sony Centeret, købe en rugenflagen (dem levede jeg næsten af sidste gang, jeg var dernede. Ikke fordi de smagte synderligt godt, men fordi der aldrig blev tid til at finde en vegetarisk restaurant) og nyde de mange smukke bygninger og kunstværker, der er at finde i byen.
Jeg skal derned med hele min fars side af familien. Det er ikke første gang vi alle rejser sådan afsted. Da jeg var ca. syv-otte år gammel tog vi alle til Mallorca fordi min farmor fejrede rund. Vi har også besøgt diverse feriesteder i Danmark. Det skal nok blive hyggeligt. Dramatisk, men hyggeligt.
Åh, jeg håber, at jeg kan få lokket nogen med ind i Berliner Dom. Det er et af de dejligst steder jeg endnu har set. Hold fast hvor er det en smuk katedral. Og der ligger altid spændende mennesker på plænen foran kirken. I hvert fald i sommerhalvåret.
Ellers må jeg finde på nogle sjove ting min og jeg kan lave. Vi skal nok finde nogle spillesteder, men ellers bliver det nok mest efter mit hoved, dagen kommer til at gå. Ikke fordi jeg gerne vil bestemme, men mere fordi min bror slet ikke bryder sig om noget, der er tysk og da slet ikke, hvis det ikke taler engelsk.
Men det går jo nok alt sammen. Jeg må bare huske mine solbriller og ordentligt tøj. Det minder mig om, at jeg skal have smidt noget af mit nye til vask, så det kan krybe.
[logger ud]
Trixa Pyswell · Sat Apr 26, 2008 @ 01:28pm · 0 Comments |